en lille familie

i Himmerland


VELKOMMEN TIL BJARKES BLOG



Vi har jo det sidste halve år vendt alle hjørner og afkroge på nettet omkring sygdommen, mødt specialister og talt med rigtig mange om den ny situation og samlet set har vi fundet og fået masser af "gode" råd til såvel sygdommens behandling, alternativer, livsstil, kost og meget andet. Mange af rådene kommer fra velmenende raske og det er helt sikkert råd som dem vi nok selv ville være kommet med såfremt vi skulle give gode råd til en kræft ramt før vi selv stod i situationen - nu hvor vi står her, så er der rigtig mange ting der ser helt anderledes ud, noget giver stadig god mening men meget gør ikke set i helheden, det er som at stå med et ukompliceret puslespil med nogle få enkelte brikker der er til at overskue til pludselig at stå med uoverskuelig mange "brikker" som hver for sig og alene set giver mening, men som når alle brikkerne skal samles til en meningsfyldt helhed  er umulig at samle til et komplet billede, som giver os svaret på hvad der er rigtig og forkert for os nu og på sigt ......  det der ser ud som værende svaret i dette sekund, har oftest en helt ny vinkel når jeg ser det samme svar om en time - før nutid levede jeg af at lægge strategier, planlægge, arbejde systematisk, det kan kun delvis bruges her i den ny sistuation :-)



Rosenkål er godt….. men
Et af de råd der går igen og igen er kål, masser af kål. Vi har altid levet sundt og varieret, men ser vi bort fra spinat, som vi altid har elsket og altid har ladet indgå varieret i vore retter, så har kål kun været på menuen i stor stil op til jul. 


Krydderurter som jeg finder i et af vore urtebede

Kål kan ikke kurere kræft, men de fleste der på en eller anden måde har berøring med kræft, er enige om at kål bestemt ikke er kræftcellernes livret, det uanset om du har kræft eller vil undgå at få det - så den ny situation har sat kål på menuen her hos familien Edvars.


Rosenkål skulle være rigtig godt, men det er også en af de kåltyper vi har det svært med, eller har haft det svært med, for nu hvor det skulle være så sundt og godt, så har vi pludselig fundet ud af at det rent faktisk slet ikke er så tosset  - jeg har fundet min egen opskrift som er:


Jeg koger ca. 1/2 kg. rosenkål i alm. vand som er tilsat lidt salt, masser af peber, lidt olie, masser af hakkede hvidløg og så sæsonens krydderurter som jeg finder i et af vore urtebede (Persille, Purløg, Skovsyre, Mynte, Oregano, Timian, Løvstikke, Estragon, Salvie med mere….) eller her først på året finder i frysedisken.

Ovennævnte koges i 12-14 minutter og blændes nu med vor stavblænder således kål, hvidløg og urter findelses hvorefter der tilsættes lidt margarine og en lille meljævning (2 dl. mælk, 3 teskefulde Maizena mel) som gives et opkog (Svag varme til det hele begynder at koge.


Rosenkålssuppen er nu serveret, velbekomme (Klik for stor udgave)Den kraftige suppe der nu er resultatet kan tilsættes reven ost, gorgonzola ost, ristede bacon tern og eller f.eks små fine stykker chorizo pølse som koges med indtil at retten hænger sammen. Det hele serveres i dybetallerkner hvor der f.eks pyntes med purløg, hårdkogt / findelt æg eller lign.


Nu er de skrækkelige rosenkål pludselig blevet til en livret, som jeg tilbereder og nyder flere gange ugentlig, med et par gode skiver groft brød og et lækkert glas kold hyldebær saft eller hvad der ellers er tilgængelig - bon appetit :-)




Følg Bjarke Edvars på Instagram  



Indlæg af den

Generelt Set af: 4759
0 0
   
Dit navn*

Email addresse*

Skriv kommentar*
You may use these HTML tags:<p> <u> <i> <b> <strong> <del> <code> <hr> <em> <ul> <li> <ol> <span> <div>

Verifikationskode*
 
Kommentar






Klik på stikord (TAG) eller kategori for at se indlæg
med det aktuelle emne


SENESTE 15 INDLÆG:

Har du kommentarer eller spørgsmål så brug kommentar funktionen eller skriv til



SØG PÅ TEKST:

ARKIVET:


RSS / ABONNER
RSS