en lille familie

i Himmerland


VELKOMMEN TIL BJARKES BLOG



Jeg havde aldrig troet, at jeg ville tænke mit liv i hverken dage, uger eller måneder, men jeg skal være ærlig og sige at jeg for nøjagtig 1 år siden og i disse timer tænkte i uger og mit håb var i måneder.


I dag 14/1 2013 kl. ca. 14:00 for et år siden blev jeg vækket af narkosen på Aalborg Universitetshospital, ved min side sad operationslægen og lige bag ved stod mine kære Lene og No. Jeg var stadig ikke helt vågen af narkosen men kunne dog nemt se på lægen, at alt ikke helt var som det skulle være……


Lægen fortalte os nu, at det han og hans kollegaer troede var en "simpel” operation af en tarmslyng viste sig at være en større maveoperation pga. en cancer som havde spredt sig fra min blindtarm til maven og at alt berørt desværre ikke kunne fjernes, dvs. jeg havde en såkaldt uhelbredelig cancer.

 i dag er det derfor en stor glæde og ligefrem en festdag, at jeg nu kan tælle 1 år og lige frem tør tænke 1 år frem :-)


De første timer efter en sådan besked tænkte jeg helt ærligt i timer, dage, uger. Da jeg nogle dage senere kom hjem og arene begyndte at hele, så tænkte jeg i uger og måneder - i dag er det derfor en stor glæde og ligefrem en festdag, at jeg nu kan tælle 1 år og lige frem tør tænke 1 år frem :-)


Et år der i den grad har været kaotisk og med mange mange "mærkelig tanker”  - det har også været et år, hvor vi naturligt har været tvunget til at ændre drastisk på vort set-up og prioriteter og hvor vi som mennesker har ændret os alle 3 - vi har alle fået andre syn, værdier, meninger og prioriteter i vort liv, først og fremmest mig selv, forårsageren / den ramte, men også Lene & No, der jo er pårørende - jeg ved at de også mange gange i det forgangne år og også fremover vil tælle i dage, uger og måneder, så derfor glæder vi os alle over, at det første år nu kan markeres :-)


/ Bjarke /



Følg Bjarke Edvars på Instagram  



Indlæg af den

Generelt Set af: 4829
1 1
   
Dit navn*

Email addresse*

Skriv kommentar*
You may use these HTML tags:<p> <u> <i> <b> <strong> <del> <code> <hr> <em> <ul> <li> <ol> <span> <div>

Verifikationskode*
 
Kommentar






Klik på stikord (TAG) eller kategori for at se indlæg
med det aktuelle emne


SENESTE 15 INDLÆG:

Har du kommentarer eller spørgsmål så brug kommentar funktionen eller skriv til



SØG PÅ TEKST:

ARKIVET:


RSS / ABONNER
RSS