August 2010
WROUOOOOOM sagde det, og så var sommeren 2010 pludselig gået. Vi syntes egentlig, at der så ud til at være god tid, masser af tid og så vupti var sommerferien ovre.
Hvad har vi så fået ud af de mange, lange, varme, solskinsfyldte dage?
En masse godt synes vi da selv :-)
Som vi tidligere har beskrevet var en af højdepunkterne årets Nibe Festival (se arkiv) - vi kan stadigvæk få gåsehud over at tænke på Dizzy Mizz Lizzy - nok den mest fantastiske danske koncert vi har oplevet i alle de år vi har være festival-gængere. Lyd, lys, stemning alt gik op i en højere enhed (og så glemmer vi alt om, at det øsede ned under hele koncerten :-)
Vi nåede også alle 3 til København og havde nogle hyggelige dage, på strøget,det obligatoriske besøg hos Aage, en tur vor stam café bag Nytorv, rundt og nyde det i de små gader, Hard Rock Cafe, Tivoli med bl.a Chai-the - uhmmm hvor lækkert!!
NOGET HELT ANDET END KBH.
En søndag formiddag i juli besluttede vi, at vi ville prøve at se Skandinavisk Dyrepark i Kolind. Vejret var tørt og fint, ikke for varmt - lige tilpas til at kigge på dyr.
Vi havde en fantastisk dag i en dejlig dyrepark uden alt for meget fancy og tilpas med antallet af gæster.
Det var utroligt fascinerende at se de kæmpe store ravne, at gå helt tæt på de forskellige typer af hjorte, gå på en træbro, hvorunder der 2 meter længere nede svømmede en vaskeægte isbjørn og sidst med ikke mindst - Lene fik set ægte levende elge, så mangler hun bare synet af den der hvalfinne og hvalhale - men så store bassiner, havde de ikke i Skandinavisk Dyrepark ;-)