|
Julen i syne (DECEMBER 2005)
Julen nærmer sig med raske skridt, 2 advendtslys er tændt), der er stor travlhed i vort lille firma (Decor Marketing), vi knokler stadig med renovering af vore omgivelser og julenisserne er begyndt at flytte ind i vore omgivelser.
Vi fik i oktober måned installeret nye varmepumper (Toshiba) som en del af vort renoveringsprojekt, og de er nu i den grad kommet til sin ret, en dejlig og rar varme strømmer os i møde til stor nydelse for os alle, selv kattene har budt de nye varmekilder velkommen:-) Når det igen bliver sommer og forhåbentlig varmt vil de samme pumper køle os og vore omgivelser ned.
Efteråret på vej (OKTOBER 2005)
Efteråret har meldt sin ankomst og vi har lagt ud med at grave vore omgivelser op!
- en gammel og ikke helt autoriseret kloak har drillet os i mange år og nu er det tid for at få den skiftet ud med noget holdbart, så indkørsel og haveparti har lignet et bombekrater, det skal jo gøre ondt før det kan gøre godt :-)
I samme forbindelse er der nu forberedt for et kommende solvarmeanlæg, der sammen med lidt andre projekter skal bringes på plads i løbet af vinteren og det kommende forår - fornyelse fryder :-)
Den gamle hane Bernhardt, der har våget og regeret flot i hønsegården nu i snart 10 år er pludselig blevet træt - de gamle ben nægtede pludselig at bære ham, og efter et par dage med ekstraordinær hjemmeservice sov han ind - ak ja, et fjerkræ der dør af alderdom og som ikke bare savnes af hønsene :-)
|
|
 |
|